Mange mennesker, også mange kristne, har mange fordomme om de kristne, der ikke kun prædiker frelse og helbredelser, men også om dom og helvedet.

Det kun at prædike frelse, fremgang og helbredelser kaldes "Herligheds-teologi". (Et begreb egentlig opfundet af Luther). Den går i sin al enkelhed ud på kun at fokusere på alt det gode Gud har til det enkelte menneske. Den "fornægter - fortrænger", det, at der også findes lidelser, fortabelse og Helved.

Andre mener, at når man går ud og evangeliserer, så skal man kun fokusere og tale med folk om alt det gode, Gud har til dem, og så overlade det til Gud, det med dom og helved.

Følgende handler kun om dom og frelse.
Det med lidelser er en anden problematik.

Det kan ikke være mere forkert kun at prædike herlighed, for folk har da ret til at få at vide, hvad der står i bibelen om, hvad der sker, hvis de siger nej tak til Gud. Ellers har de jo ikke en chance for at tage en korrekt stilling til frelsen, og hvorfor de skal frelses, samt hvor de ender, når de dør. Ja, man frarøver dem muligheden for at blive frelst, og det er jo det al vores evangelisering går ud på - at få frelst så mange som muligt. 

Jesus talte meget om disse ting, og der findes mange vidnesbyrd om folk, der 
har en "Ånd ud af kroppen" oplevelser. De har set både Himlen og Helvedet

Alt det kan der læse om på Full Gospel Business's hjemmeside.
Bl.a. frelse og dom  KLIK HER
Der er tre vidnesbyrd om nogle, der har været i himlen og helvedet KLIK HER
 og lignelsen om "Lazerus" , KLIK HER Tilføjet 30.11. 2015
en artikel af Udfordringens redaktør, Henri Nissen,
samt skriftsteder, hvor Jesus taler om frelse og dom.
Samt "ET personligt møde med Jesus" KLIK HER 
Se siden "Gode råd" om, at Himmel og Helvedet virkelig eksisterer KLIK HER  Tilføjet 30.11. 2015

Ifølge den bibeltro fremstilling, så er der kun de to muligheder - Himmel eller Helvede . Muligheden for at gå fortabt bare ud i intetheden, er ikke en bibelsk mulighed. Det er bl.a. en af de ting, der adskiller os fra Jehovas Vidner. De prædiker nemlig, at enten går man fortabt i intetheden, eller også kommer man i himlen De tror ikke på, at helvedet eksistere.  Min hustru og jeg havde besøg af to kompetente ældre mænd fra Jehovas Vidner. 
De sagde, at helvedet ikke eksisterer, men at man kommer ud i intetheden , når man dør. 
Jeg spurgte dem om, "Hvorfor skal skal jeg frelses, når jeg bare ryger ud i intetheden. Så er der da ingen konsekvens ved at sig nej til Gud? Så kan jeg da bare leve som jeg vil, for jeg forsvinder bare ud i intetheden. No big deal. For at frelsen skal have en mening, er der da nødt til at være en alvorlig og dårlig konsekvens at vende sig fra og noget godt at vende sig til." - Dette kunne de ikke give noget svar på.

Tilføjet 08.04. 2019
Webmasters konklution og advarsel til dem, der ikke tror på evig straf
 KLIK HER 


Opdateret 20.09. 2016
Desuden: Hvem bliver egentlig frelst?
Det har Anita Kragelund et svar på i sin "Dagens tanke"
Hun er fra Aalborg og studere teologi på Aarhus Universitet.
Hendes Facebookside KLIK HER 

Dagens tanke:  Mange af nutidens troende tænker på Gud som en tålmodig og tolerant kombination af hersker og legeonkel, som er far til alle verdens mennesker, og som frelser alle og giver billet til himlen til alle. Selv en så grundig studerende som Johannes Møllehave har fulgt denne vej i mange år. Det fantastiske problem er bare, at både Bibelen og logik gør det klart, at det ikke hænger sammen.  1) En teologi, der inkluderer absolut alle i frelsen og en bolig i himlen, fratager faktisk mennesket dets frie vilje. Hvis alle uden undtagelse bliver sat i position som Guds barn og plantet i en himmelbolig, har man ikke mulighed for at fravælge det, uanset om man egentlig har lyst til at have noget med Gud at gøre eller ej. Ergo, kommer vi ikke udenom, at enten er der betingelser for at blive regnet som Guds barn og inkluderet i frelsesbegrebet, eller også bliver mennesket tvangsindlagt og frataget den frie vilje. 2) At der er betingelser, ses også klart fra Bibelens tekster, eksempelvis i Jesu ord til Nikodemus: Han skal tro og blive "født påny" (en åndelig genfødsel, som sker automatisk ved den personlige modtagelse af frelsesgaven). Tro i sig selv er faktisk heller ikke nok. Tro er nok til at kunne blive retfærdiggjort, men man er ikke automatisk retfærdiggjort, fordi man tror (Djævelen tror også på Gud - det frelser ham ikke..!). Jesus tog ALLES synder på sig, og derfor tilbydes ALLE retfærdiggørelse - men man er frit stillet angående modtagelse deraf. Konklusion: universel frelse/retfærdiggørelse (uden betingelser) frarøver mennesket dets frie vilje. Ergo, tror jeg på (hvilket der er god bibelsk belæg for), at kun dem, som foretager et personligt valg i form af tillid specifikt til Jesus for frelse, bliver frelst og regnes som Guds børn.

Note af Børge Laustsen - 
Mange i folkekirken mener, at bare man er barnedøbt, så er man automatisk frelst.
Det mener de ud fra kirkens dåbs ritual, som bl.a. indeholder dette:

Præsten tegner med hånden kors for ansigtet og brystet af barnet, der skal døbes, og siger:
Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, 
at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.

Præsten lægger hånden på den døbtes hoved og siger:
Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen.

Hvis man studere bibelen nøje, så kan man ikke finde noget belæg for dette.

Godt nok bruger de også Jesus ord fra Markus
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Den katolske kirke har noget lignende.

Dette betyder jo, at barnet i forvejen høre Guds rige til, 
så derfor er banedåben unødvendig. Præsten siger også
at barnet er genfødt, at Gud bevarer barnet til evig tid. (Frelst)
Jamen det stemmer ikke overens med, at man selv skal tro
og med sin egen mund bekende Jesus ved tro.

Barnet bekræfter ved sin konfirmation sin barnedåb, siger selv ja til Jesus 
ved, at under konformationen siger præsten og konfirmanderne trosbekendelsen
i kor, og præsten lægger hånd på konfirmanderne og velsigner dem.
Dvs. at konfirmanderne bekræfter dåben og bekender sig til Jesus.
:
Her er et kort historisk forsvar af barnedåben ved teolog Jan Nilsson:
KLIK HER til artiklen, hvor der henvises til to steder i det Nye testamente,
hvor det antydes uden direkte at stå der, at børn blev døbt, samt at man
i oldkirken sagde, at dåb af børn er en tradition overleveret af apostlerne.

Dåbens historie:
KLIK HER 

Det har lige siden 60'erne og 70'erne blandt f.eks. hippier, ateister og
den yderste politiske venstrefløj været normalt ikke at lade deres børn døbe.
Mange af disse børn har siden som voksen ladet sig døbe i folkekirken.
Jeg har selv overværet, at en konfirmandt, der ikke 
var barnedøbt, blev døbt lige før konfirmationen.
Så for dem må man da sige, at deres dåb gælder,
selv om de kun har fået tre skvæt vand i hovedet.

Gælder barnedåben så ikke? Eller hvad? Afgør selv.
Dog skal lige nævnes, at hvis barnet IKKE bliver konfirmeret 
og senere i livet ikke siger ja til Jesus,
så tror jeg ikke, at barnedåben gælder mere.

...............................................................................................................................................................

Følgende handler om, at den kristne Gud
ikke er identisk med alle mulige andre guder.
Af Børge Laustsen

DER FINDES mange beretninger af ikke-kristnes "Ånd ud af kroppen" oplevelser, men der
er stor forskel på disse beretninger og de kristnes beretninger om det samme. De ikke-kristnes beretninger har slet ikke det med,  som de kristnes har:

DE KRISTNE har altid det med at have oplevet, når de besøgte Himlen: Et vidunderligt, ubeskriveligt lys og en ubeskrivelig kærlighed, der omsluttede dem. De så Jesus som et strålende lys, de mest pragtfulde farver og den mest vidunderlige lovsang. Nogle har endda set, hvor de skulle bo - et fantastisk sted - og set deres afdøde slægtninge i et strålende lys. Desuden beskriver de også Helvedet som det mest forfærdeligt sted med ild og stor smerte og jammer fra de folk, der er der - Ja sommetider også set nogle, de kunne genkende. (Det kan varierer fra person til person) Disse ting har de ikke-kristne aldrig med. (Med få undtagelser, men så blev de også omvendt bagefter.)

Jeg har en svigerinde, som har skrevet en bog om sin "Ånd ud af kroppen" oplevelse. Hun kom i himlen, hvor hun mødte Jesus, Muhammed, Budha og andre guder. Hun blev vist rundt, og der var blandt andet et åndeligt universitet, hvor man skulle forberede sig videre i det åndelige liv. MEN, MEN, der manglede totalt dette vidunderlige, som de kristne havde oplevet - Det blev "bare" beskrevet som en, ja, en ganske almindelig  rejse til udlandet.

PS: Jeg foretrækker at tro på den kristne udgave og ikke, at der findes flere guder, eller at Gud manifestiserer sig i forskellige gudeskikkelser eller sender flere profeter, der har modstridende budskaber. Se f.eks. siden Islam vs. kristendom KLIK HER 

Eller dem (Budhister og Hinduer), der tror på reinkarnation, dvs. vi bliver genfødt i en ny skikkelse (f.eks. menneske eller dyr) tilstrækkelige mange gange, indtil man har lært sig at opføre sig ordentlig, så man kan opnå gudestatus eller ud i intetheden, så man ikke længere behøver at blive reinkarneret.

Eller dem (Mormoner), der tror, at vores ånd bliver født på en fjern planet (Himlen) og så sendt til jorden og ind i et menneske. Når det menneske dør, kommer man tilbage til planeten.

Der er også den forskel, at i religion skal man gøre sig fortjent, for at opnå gudens gunst eller opnå guddommelighed, mens man i ægte kristendom kan få en personlig relation med Gud, selv om man ikke har fortjent det. Læs om det på siden "Religion vs. Relation KLIK HER 

ALLE disse forskelligheder kan umuligt stamme fra den samme gud. Alle disse løgne stammer fra Satan, bare for at forhindre os i at søge og finde den ægte frelse. Satan er fader til al løgn (Johannes kap. 8 vers 44,) og han og hans dæmoner er jo Guds argeste modstander og kan på disse måder samle fortabte sjæle til sit Helvede. Han har også andre løgne, nemlig de største af dem alle er, at han prøver at bilde os ind, at Gud slet ikke eksistere, eller at Gud er en ond gud.

Tilføjet 14.06. 2015
I 1. Peters brev 5,8 advares der: "Vær årvågen og på vagt. Jeres modstander Djævlen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge. Stå ham imod."
I 1. Kor. 11,14: " Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel."

MEN den kristne Gud er en kærlig gud forenet i den treenige Gud: Gud Faderen, Gud Sønnen  og
Gud Helligånden.